PetitAngel.dk: om at starte en webshop i SmartWeb
Af 1678 oprettet d. under Trends og inspiration | Antal Læsninger: 6656

Vi har mødt iværksætter og ejer af PetitAngel.dk, Helena Lindvig, til en snak om at starte sit eget online univers med SmartWeb.
Hvorfor starte din egen webshop?
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er meget perfektionistisk! Det er et træk, som jeg helt bevidst har forsøgt at overføre til min webshop. Med PetitAngel.dk har de kræsne og kvalitetsbevidste forbrugere fået et sted, hvor de let kan finde og købe deres favoritprodukter online.
Hvad sælger du på din webshop?
Jeg sælger luksus børnetøj og lækre produkter til mor. Derudover sælger jeg nøje udvalgt interiør. Jeg foretager selv al indkøb. På den måde er jeg helt sikker på, at webshoppens produkter og mærker er af høj kvalitet, som jeg personligt kan stå inde for. Jeg vil hellere have få og unikke mærker end for mange.
Hvad er din vision?
Jeg ønsker at skabe et sted, hvor mor kan handle alt, hun har brug for, så hun ikke skal ud og lave flere indkøb. Det er besværligt nok i forvejen med alt, man skal nå, når man har børn. Det er ideelt, hvis man som mor kan købe hudpleje produkter til sig selv og samtidig købe produkter til baby samt sko, tøj og interiør til sit barn eller sig selv. Det giver frihed, når man får samlet alt og let kan holde styr på sine ordrer!
Hvorfor valgte du SmartWeb?
Jeg havde kigget længe på de lidt større webshop løsninger. Men jeg kunne ikke få nogen af dem til at arbejde sammen med og understøtte de ting, jeg ville. De startede alle sammen i et indviklet design, f.eks. for biler, og når man først skal pille alt det ned og derefter bygge sit eget op fra bunden, er det nemt at køre død i det.
Jeg koder alt selv og har selv lavet webshoppen, vi har nu, så derfor har jeg brug for, at det ikke er alt for indviklet. Min papfar, som er medejer i firmaet, spurgte mig en dag midt i min frustration og søgen efter webshop løsning, om jeg havde overvejet at undersøge markedet andre steder end hos de helt store udbydere. Det havde jeg faktisk ikke overvejet, for jeg gik nærmest automatisk ud fra, at de største var de bedste. Men hvor tog jeg dog fejl!
Hvor lang tid brugte du på at oprette din webshop i SmartWeb?
Jeg brugte faktisk slet ikke særlig lang tid! Fra kl. 11-17, og så var jeg stort set færdig. Jeg har selvfølgelig lavet lidt små ændringer siden. Jeg har lagt varer ind og oprettet fragtmetoder, men det er stort set det eneste. Designet var færdigt på én dag. Jeg fik rigtig god hjælp af Karoline fra SmartWeb-teamet. Uden hendes support havde jeg nok ikke nået det på så kort tid :)
Hvad er dine favoritfunktioner i SmartWeb?
Der er mange. Men jeg er ret vild med, at det er så simpelt! Man starter fra bunden med hvid baggrund, og det er jeg så glad for. På den måde skal jeg ikke starte med at fjerne alt muligt. Det handler snarere om at begynde at bygge op.
Generelt er jeg rigtig glad for, at SmartWeb er så nemt. Der er tænkt på alt. Man kan kun lige nå at tænke ”gad vide om man kan dette”, og så finder man ud af, at det kan man sagtens!
Hvordan bruger du Instagram og Facebook?
Jeg har brugt Instagram som et frirum til at inspirere og dele små og store begivenheder. I forhold til webshoppen startede jeg med at "reklamere" lidt for shoppen på Instagram, allerede inden jeg vidste, hvad jeg skulle gøre med webshoppen eller besluttet, hvilket system jeg ville bruge. Jeg tror dog, at min naturlige brug af Instagram som en slags inspirationskilde for mine følgere har været med til at skabe et solidt fundament for webshoppen – forhåbentlig bliver mine følgere til kunder (og vice versa).
Inde på Facebook er jeg først lige begyndt at spore mig ind på markedet. Jeg prøver mig lidt frem med sponsorerede indlæg. Jeg ved mest om Instagram og andet HTML, så Facebook reklamering er jeg ved at lære mig selv nu.
Hvordan giver du dine kunder lidt ekstra?
Jeg tilbyder mine kunder billig fragt, og hvis de køber for 499 kr. eller derover, får de sendt deres produkter gratis hjem til sig selv. Som en ekstra service er jeg altid åben overfor mine kunders unikke ønsker. Hvis en kunde f.eks. gerne vil have et bestemt mærke eller ønsker et bestemt item fra et mærke, vi allerede forhandler, vil jeg altid forsøge at gøre, hvad jeg kan for at efterkomme kundens specifikke ønsker.
Hvordan letter SmartWeb din hverdag?
Helt grundlæggende er det en kæmpe fordel, at SmartWeb ganske enkelt ikke er særlig dyrt, og så kan jeres support svare på nærmest alt. Specielt Karoline er fantastisk dygtig – man skulle tro, det var hende, der havde opfundet alle funktionerne, da der ikke er noget, hun ikke kan svare på. Derudover elsker jeg, at det tog mig SÅ kort tid at starte det op. Med de andre løsninger vi har prøvet, udnyttede jeg hele den 30 dages demo periode, og jeg kom ikke særlig langt. At jeg kunne lave shoppen færdig på én dag i SmartWeb er jo fantastisk :)
Find Helena og PetitAngel.dk på Instagram og Facebook.